H÷fundur:Netfang:VefsÝ­a:
Sigurgeir Ůorgeirsson
Stefßn Sch. Thorsteinsson

┌tgßfußr:Titill:Rit:
1991Sau­fjßrkynbŠtur, markmi­, vi­horf og lei­irRß­unautafundur

┌tgefandi:┌tgßfusta­ur:┴rgangur:T÷lubla­:Bls.:
BŠndasamt÷k ═slands, Rannsˇknastofnun landb˙na­arins200


Sth&ss-1.doc

Sau­fjßrkynbŠtur, markmi­, vi­horf og lei­ir

INNGANGUR
Vandi Ýslenskra sau­fjßrbŠnda er fyrst og fremst marka­svandi. Annars vegar sß mikli samdrßttur, sem or­i­ hefur Ý s÷lu kindakj÷ts hÚr innanlands, og hins vegar Š ˇa­gengilegri kj÷r ß erlendum m÷rku­um.
Fullvir­isrÚttur til kindakj÷tsframlei­slu er n˙ Ý heild um 12.100 tonn, framlei­sla sÝ­asta ßrs var u.■.b. 9.400 tonn, en Štla mß, a­ ßrsneysla ═slendinga ß kindakj÷ti sÚ n˙ 8.000 tonn. Kj÷t er meginuppista­an Ý Ýslenskri sau­fjßrframlei­slu og skilar n˙ 87% af tekjum grundvallarb˙sins. FramtÝ­ sau­fjßrrŠktar hÚr ß landi stendur ■vÝ og fellur augljˇslega me­ ■vÝ, hvernig tekst a­ vi­halda e­a auka ß nř neyslu ═slendinga ß kindakj÷ti, auk ■ess sem okkur ber skylda til a­ hafa sÝvakandi auga me­ hverjum ■eim m÷guleika, sem opnast kann til ˙tflutnings ß ar­bŠrum kj÷rum. Jafnframt ber a­ nřta til fullnustu og auka sem mest ver­mŠti annarra sau­fjßrafur­a, ■.e. ullar, skinna og innmatar.
═slendingar b˙a n˙ vi­ meiri fj÷lbreytni Ý matvŠlum en nokkru sinni fyrr. Kindakj÷t er Ý har­ri samkeppni vi­ a­rar matv÷rur, og ver­■rˇun undanfarinna ßra hefur veri­ ÷­rum kj÷ttegundum hagstŠ­ari. ═ ■essu felst ÷rugglega stŠrri hluti neyslusamdrßttarins sem or­inn er.
Ennfremur ver­ur ekki fram hjß ■vÝ horft, a­ Ý almennri umrŠ­u og hjß s÷lua­ilum ber nokku­ ß kv÷rtunum um of feitt dilkakj÷t, og telja margir, a­ ■a­ eigi sinn ■ßtt Ý s÷lutreg­unni.
S˙ sˇkn, sem sau­fjßrbŠndum er n˙ lÝfsnau­synleg ver­ur a­ mi­ast vi­:
    a) a­ nß fram ver­lŠkkun ß ÷llum stigum framlei­slu, ˙rvinnslu og s÷lu,
    b) a­ tryggja sem best og j÷fnust gŠ­i kj÷tsins,
    c) a­ stunda markvissa og fj÷lbreytta marka­sstarfsemi.

KynbŠtur valda ekki straumhv÷rfum ß stuttum tÝma, og brß­avanda ver­ur a­ leysa eftir ÷­rum lei­um, en til langs tÝma eru ÷flugar kynbŠtur forsenda ar­bŠrs b˙skapar. ŮŠr mi­a j÷fnum h÷ndum a­ aukinni e­lislŠgri afur­agetu og betri afur­um. ┴ bß­um svi­um hefur rŠktunarstarf undangenginna ßratuga skila­ mikilsver­um ßrangri.
Sau­fjßrkynbŠtur, markmi­, vi­horf og lei­ir, eru efni ■essa erindis. Ůessu efni voru ger­ allÝtarleg skil ß rß­unautafundi 1988 (1, 2) og ennfremur Ý ┴rbˇk bŠnda 1987 (3). Ekki ■ykir ßstŠ­a til a­ endurtaka allt efni ■eirra greina hÚr, heldur er vÝsa­ til ■eirra.

AFURđASEMI - SKŢRSLUHALD
Ůa­ er almenn regla, a­ b˙fjßrframlei­sla er ■vÝ hagkvŠmari, sem b˙fÚ­ břr yfir meiri e­lislŠgri afur­agetu. Ůetta ß sÚrtaklega vi­ um okkar sau­fjßrb˙skap me­ langri og fˇ­urfrekri innist÷­u Ý dřrum h˙sum og stuttum vaxtartÝma a­ sumrinu. Ůa­ er t.d. augljˇslega ˇdřrara, ef Šr ver­a tvÝlembdar ˇhß­ me­fer­ vegna mikillar e­lisfrjˇsemi, heldur en ef ■÷rf er sÚrstaks eldis e­a jafnvel hormˇnanotkunar til a­ nß sama ßrangri. ┴ sama hßtt er ljˇst, a­ framlei­slan ver­ur ˇdřrari, ef l÷mbin nß fullum slßtur■unga ß ˙thagabeit a­ sumrinu, heldur en ef ■÷rf er sÚrstakrar b÷tunar a­ hausti.
B˙reikningar hafa sřnt ßrlega, a­ enginn einn ■ßttur Ý b˙skapnum hefur meiri ßhrif ß framleg­ eftir vetrarfˇ­ra­a kind en frjˇsemin. SamkvŠmt skřrslum fjßrrŠktarfÚlaga skila einlembur a­ jafna­i 58-60% af kj÷ti eftir tvÝlembu, sem ■ř­ir t.d. a­ 100 tvÝlembur skila jafnmiklu kj÷ti og 170 einlembur. Sřnt hefur veri­ fram ß Ý rannsˇknum, a­ fˇ­ra megi tvÝlembur til fullra afur­a me­ gˇ­u heyi og 8-10 kg af fiskimj÷li (4), og sÚ jafnframt teki­ tillit til plßss■arfa ß h˙si og landnřtingarsjˇnarmi­a, er ßvinningurinn af tvÝlembub˙skapnum augljˇs. Fall■ungi tvÝlembinga er a­ jafna­i um 15% minni en einlembinga og ■vÝ minni hŠtta ß a­ f÷ll tvÝlembinga fari yfir Šskileg fitum÷rk. Enda ■ˇtt reikna­ arfgengi frjˇseminnar sÚ lßgt, hafa bŠ­i erlendar ˙rvalstilraunir og reynsla hÚrlendra bŠnda sřnt, a­ nß megi verulegum framf÷rum Ý frjˇsemi me­ markvissu ˙rvali.
Haust■ungi slßturlamba rŠ­st annars vegar af vaxtargetu ■eirra og hins vegar af umhverfi ■vÝ sem ■au b˙a vi­ ß vaxtarskei­inu. Ůar vegur ■ungt mjˇlkurlagni og mˇ­ureiginleikar ßnna. Arfgengi haust■unga lamba hÚr ß landi hefur veri­ meti­ ß bilinu 0,15-0,44 (5, 6, 7, 8, 9) og ß fall■unga 0,11-0,17 (7, 9).
═ nokkrum rannsˇknum hefur mˇ­ur■ßtturinn veri­ metinn sÚrstaklega og arfgengi hans reikna­ ß bilinu 0,2 til 0,3 (6, 10, 11, 12, 13). Ůar er Ý senn um a­ rŠ­a mjˇlkurlagni ßnna og ■ß vaxtargetu sem l÷mbin erfa frß mŠ­rum sÝnum. ═ einni rannsˇkn hÚr ß landi hefur veri­ sřnt fram ß neikvŠtt erf­asamband milli e­lislŠgrar vaxtargetu og mˇ­urßhrifa, og reyndist erf­afylgnin vera -0,41 (14). Hli­stŠ­ar ni­urst÷­ur h÷f­u ß­ur fengist Ý erlendum rannsˇknum me­ fleiri fjßrkyn (15, 16, 17). Vi­ okkar skilyr­i, ■ar sem l÷mbin ganga Ý langflestum tilvikum undir mŠ­rum sÝnum fram undir slßtrun, er mˇ­ur■ßtturinn ÷rugglega veigameiri me­ tilliti til haust■ungans. Ătla ver­ur, a­ ˙rval fyrir auknum haust■unga/fall■unga, samhli­a ■vÝ a­ taka tillit til afur­aeinkunnar mŠ­ra vi­ val ßsetningslamba, skili hva­ bestum framf÷rum Ý lambavŠnleika.
Skřrsluhald fjßrrŠktarfÚlaganna byggir Ý stˇrum drßttum ß ofangreindum sjˇnarmi­um. Ůar er mest ßhersla l÷g­ ß s÷fnun upplřsinga um frjˇsemi og lambavŠnleika a­ hausti, en a­rir ■Šttir svo sem flokkun kj÷ts, litarhßttur lamba og ullarmagn hafa mun minna vŠgi. HÚr ■ykir rÚtt a­ gefa lauslegt yfirlit yfir vissa ■Štti skřrsluhaldsins og einkunnagjafir Ý fjßrrŠktarfÚl÷gunum, en fyllri lřsingu er a­ finna Ý Handbˇk bŠnda 1979 og Ý ■remur greinum eftir Jˇn Vi­ar Jˇnmundsson og Svein HallgrÝmsson (19, 20, 21).

Frjˇsemi ßnna
Ekki er reiknu­ sÚrst÷k frjˇsemiseinkunn fyrir Šr nÚ frjˇsemin reiknu­ inn Ý afur­aeinkunn ■eirra. Frjˇsemin er hins vegar skrß­ hjß hverri ß Ý fjßrbˇk, ■annig a­ sjß mß hve oft Šrin hefur veri­ marglembd, tvÝlembd e­a einlembd og lambafj÷ldi hennar gemlingsßri­. Frjˇseminni er ■annig haldi­ a­greindri frß fall■unga, vegna ■ess a­ menn vilja geta lagt mismunandi vŠgi ß ■essa eiginleika vi­ kynbˇta˙rval. Hins vegar er frjˇsemi ßa reiknu­ inn Ý dŠtraeinkunnir hr˙ta, eins og sÝ­ar ver­ur a­ viki­.

Fall■ungaeinkunn ßa
SkřrslufŠr­ar Šr, sem skila l÷mbum a­ hausti, fß fall■ungaeinkunn ß bilinu 0,1-9,9 me­ me­altali 5,0 og sta­alfrßviki 1,43, sem ■ř­ir, a­ 68,6% ßa fß einkunn ß bilinu 3,6 til 6,4 og 99,98% frß 0 til 10. Fyrir ˙treikning einkunnar koma marghßtta­ar lei­rÚttingar til, sem eiga a­ sta­la og gera sambŠrilegar einkunnir allra ßa ß hverju b˙i. Allar ■essar lei­rÚttingar eru ger­ar innan hvers b˙s og einkunnirnar s÷mulei­is, ■annig a­ einkunnakerfi­ gerir ekki m÷gulegan samanbur­ ß milli b˙a. Sama gildir um einkunnir hr˙tanna, og eru ■eir heldur ekki sambŠrilegir nema ■eir sÚu nota­ir ß sama b˙i. Skulu n˙ taldar upp helstu lei­rÚttingar ß fall■unga, sem einkunnagj÷fin byggist ß.

Lambategund - haustme­fer­. Ůeir umhverfis■Šttir, sem mestu rß­a um fall■ungann a­ haustinu, eru annars vegar hvort lambi­ gengur eitt undir e­a ß mˇti ÷­ru, og hins vegar haustme­fer­in, hvort ■vÝ er slßtra­ beint af ˙thaga e­a bata­ fyrst ß rŠktu­u landi. Fyrir ■essu er ekki lei­rÚtt, heldur er l÷mbunum skipt Ý ■rjß flokka, tvÝlembingshr˙ta, tvÝlembingsgimbrar og einlembinga og einkunnir reikna­ar innan hvers hˇps. Ennfremur mß flokka hvern ofangreindan hˇp Ý tvennt e­a ■rennt, ef mismunandi haustme­fer­ gefur tilefni til, og er ■ß samanbur­urinn ger­ur innan ■eirra hˇpa, sem mest geta or­i­ 9 ß hverju b˙i.
┴ ■essu er sß augljˇsi annmarki, a­ sÚ um a­ rŠ­a verulega b÷tun ß hluta lambanna, og ■ß a­ lÝkindum lÚttari hlutanum, fß mŠ­ur ■eirra lamba a­ me­altali hŠrri einkunn en ■Šr ver­skulda. Auk ■ess ver­ur einkunnagj÷fin ˇvissari eftir ■vÝ sem hver "einkunnarhˇpur" er smŠrri. ┴ ■essu er engin betri lausn, nema ■vÝ a­eins a­ bŠndur fßist til a­ vigta ÷ll sÝn l÷mb ß fŠti ß sama tÝma a­ haustinu, en ■a­ vir­ist ekki raunhŠfur m÷guleiki. ═ ■essu sambandi skiptir miklu mßli, a­ menn vandi sem mest ■essa skiptingu lambanna vi­ fŠrslu Ý fjßrbŠkurnar, ■.e. meti sjßlfir hvort tiltekin beit fyrir ßkve­inn lambahˇp rÚttlŠti a­greiningu ■ess hˇps frß fj÷ldanum.
Lei­rÚttingar er var­a lambategund eru ■essar:
Ě Einlembingsgimbrar eru lei­rÚttar a­ ■unga einlembingshr˙ta me­ margf÷ldunarstu­li, sem fundinn er hverju sinni innan b˙sins, ■ˇ me­ ytri m÷rkum 1,05-1,12.
Ě ŮrÝlembingar reiknast me­ tvÝlembingum en fß lei­rÚttingu, sem nemur 20% af me­alfall■unga tvÝlembinga af sama kyni ß b˙inu.
Ě Marglembingar, sem ganga undir tveir, fß 7% lei­rÚttingu. Gangi marglembingur einn undir, fŠr hann 2 kg vi­bˇt vi­ fall■unga, og er sÝ­an ger­ur upp me­ einlembingum.
Ě TvÝlembingar, sem ganga einir undir fß 1,2 kg vi­bˇt vi­ eigin fall■unga.

Aldur lamba. Reikna­ur er sÚrstakur lei­rÚttingarstu­ull fyrir hvern lambahˇp ß b˙inu, ■.e. a­hvarfsstu­ull fall■unga ß aldur frß fŠ­ingu. Hvert lamb fŠr sÝ­an lei­rÚttingu sem nemur me­altali reikna­s stu­uls fyrir vi­komandi hˇp og fasts stu­uls, sem er 80 g, fyrir hvern dag sem ■a­ vÝkur frß me­alaldri lamba Ý vi­komandi hˇpi. Stu­ullinn, 80 g, er sß me­alvaxtarauki Ý kj÷ti ß dag, sem fundist hefur Ý uppgj÷ri stŠrri gagnasafna, og er nota­ur til a­ slß ß mikil frßvik, sem eru Ý m÷rgum tilvikum ˇ÷rugg vegna smŠ­ar lambahˇpa.

Aldur mˇ­ur. Yngstu Šr og elstu skila a­ jafna­i lÚttari l÷mbum en Šr ß mi­jum aldri. Elstu Šrnar fß enga lei­rÚttingu vi­ einkunnagj÷f, en l÷mb undan yngstu ßnum fß vi­bˇt:
Ě TvŠvetlul÷mb, sem nemur 7% af me­alfall■unga tvÝlembingshr˙ta og
Ě ■revetlul÷mb 3% af s÷mu vi­mi­un.
Ůungi gemlingslamba er reikna­ur sÚrstaklega. TvÝlemingar fß 20% vi­bˇt vi­ fall■unga, en a­rar lei­rÚttingar eru eins og fyrir eldri Šrnar. SÝ­an eru ÷ll gemlingsl÷mb umreiknu­ Ý tvÝlembingshr˙ta me­ margfeldisstu­li, sem er hlutfall af me­alfall■unga tvÝlembingshr˙ta undan fullor­num ßm og gemlingslamba ß sama b˙i. Eftir ■etta eru einkunnir gemlinganna reikna­ar ß sama grundvelli og fyrir fullor­nar tvÝlembur.
Ůa­ er algengt, a­ meiri breytileiki sÚ Ý vŠnleika gemlingslamba en annarra lamba. Margfeldisstu­ulinn, sem nota­ur er til a­ umreikna gemlingsl÷mb a­ me­altali tvÝlembingshr˙ta undan fullor­num ßm, eykur enn ß ■ennan breytileika, og ■vÝ er hŠtta ß, a­ frßvik Ý einkunnum veturgamalla ßa sÚu nokku­ řkt. Ůau ßhrif ver­a sÝ­an vi­varandi Ý einkunnum ßnna, en fara ■ˇ dvÝnandi eftir ■vÝ sem afur­aßrunum fj÷lgar.

Ůungi ßnna. Vi­ einkunnagj÷f eru ger­ar meiri afur­akr÷fur til ■ungra ßa en lÚttra, vegna ■ess a­ ■Šr eru ■yngri ß fˇ­rum. Jan˙ar■ungi er lag­ur til grundvallar ■essari lei­rÚttingu, sem nemur 80 g af kj÷ti fyrir hvert kg, sem Šrin vÝkur frß b˙sme­altali. Veturg÷mlu Šrnar eru mi­a­ar vi­ me­al■unga sÝns ßrgangs.

Afur­ir-einkunn. Svo sem ß­ur greindi, fß allar Šr ß b˙inu einkunnir ß skalanum 0,1-9,9 og me­alŠrin 5,0.
═ 1. t÷flu er sřnt ■a­ frßvik Ý heildarafur­um frß b˙sme­altali, sem ■arf fyrir tvÝlembu og einlembu til ■ess a­ afur­aeinkunn hŠkki e­a lŠkki um eitt stig. ┴ fyrsta ßri er ■essi tala 2,4 kg hjß tvÝlembu og 1,4 kg hjß einlembu, en vegna ■ess a­ ÷ryggi upplřsinganna eykst eftir ■vÝ sem afur­arßrin ver­a fleiri, ■ß minnka frßvikin me­ hverju ßri sem bŠtist vi­ Ý ˙treikningi einkunnar.

1. tafla. Afur­amagn (kg dilkakj÷ts) a­ baki hverju einu stigi Ý afur­aeinkunn ßa og ßhrif ßrafj÷lda.

Fj. afur­aßra TvÝlembur Einlembur

1 2,4 1,4
2 1,6 1,0
3 1,5 0,9
4 1,4 0,8
5 1,3 0,7

Einkunnir hr˙ta
Hr˙tar Ý fjßrrŠktarfÚl÷gum fß tvŠr a­skildar kynbˇtaeinkunnir, a­ra sem lambafe­ur, hina sem Šrfe­ur. Ůessar einkunnir eru sÝ­an vegnar saman Ý heildareinkunn me­ vogt÷lunum 0,4 fyrir lambaeinkunn og 0,6 fyrir dŠtraeinkunn.

Lambaeinkunn. Einkunn hr˙ts fyrir slßturl÷mb er reiknu­ ˙t frß lei­rÚttum fall■unga lamba, sbr. framansagt, auk ■riggja annarra ■ßtta. Fall■ungi lambanna er einnig lei­rÚttur fyrir afur­astigi mˇ­urinnar me­ ■vÝ a­ draga frß e­a bŠta vi­ fyrir hvert afur­astig sem mˇ­irin vÝkur frß me­aleinkunn, samsvarandi frßvik Ý fall■unga hvers lambs, margfalda­ me­ stu­linum 0,4, sem er tvÝmŠlingargildi eiginleikans.

Einkunn = 100 + 14b1X1 + 2b2X2 + 0,2b3X3 + 1,7b4X4

X1 = me­altal frßvika fall■unga allra lamba undan hr˙tnum, sem komi­ hafa til uppgj÷rs.
X2 = me­altal frßvika Ý kj÷tprˇsentu lambanna.
X3 = me­altal frßvika Ý gŠ­amati dilkafalla, ■ar sem ┌rval = 200, DI-A = 100, DII og DI-B = 50 og DIII og DI-C = O.
X4 = 2- me­alfrßvik Ý litblŠ (1-5) hvÝtra lamba undan hr˙tnum.


StŠr­in bi er vogtala, sem metur ÷ryggi upplřsinganna um hvern eiginleika og byggist annars vegar ß arfgengi eiginleikans og hins vegar ß fj÷lda afkvŠmanna.

ni
bi = __________
ni + ki

ni = ns + 0,67nt

Ůar sem ns er fj÷ldi einlembinga og nt fj÷ldi tvÝlembinga, sem liggur a­ baki mati ß hverjum eiginleika. ┴stŠ­a ■ess a­ fj÷ldi tvÝlembinga er veginn ni­ur, er skyldleiki ■eirra gegnum mˇ­urina.

4 - hi2
ki =___________
hi2

Ůar sem hi2 er arfgengi hvers eiginleika.


Reikna­ er me­ arfgengist÷lunum 0,2 fyrir fall■unga og kj÷tprˇsentu, 0,08 fyrir kj÷tflokk og 0,21 fyrir litblŠ. Ůar af lei­ir, a­ b-stu­larnir ver­a 19, 50 og 16,7 fyrir ■essa eiginleika Ý s÷mu r÷­. ┴Štla­ sta­alfrßvik ■essarar einkunnar er 5, ■egar fj÷ldi er or­inn nŠgilegur.
Af ■essu mß svo lei­a, hva­ tiltekin me­alfrßvik Ý hverjum ■essara eiginleika vega miki­ Ý lambaeinkunn hr˙tsins. Ůa­ er sřnt Ý 2. t÷flu me­ tveimur dŠmum, ■ar sem reikna­ur fj÷ldi afkvŠma er annars vegar 20 en hins vegar 100, en ßhrif af fj÷lda ■ar umfram eru hverfandi.

2. tafla. Frßvik einstakra ■ßtta umreiknu­ Ý st÷­lu­ frßvik Ý lambaeinkunn hr˙ta.

Fj÷ldi afkvŠma 20 100
Fall■ungi - 1,0 kg 7,2 11,8
Kj÷tprˇsenta - 1%-stig 1,0 1,7
Flokkun - 10 stig 0,6 1,3
LitblŠr - 1 stig 0,9 1,5

Til ■ess a­ unnt sÚ a­ reikna me­alvŠgi hvers ■ßttar fyrir sig Ý einkunninni, ■arf breytileiki ■eirra a­ vera ■ekktur. ┴byggilegt mat ß honum liggur ekki fyrir um flokkunina og litblŠinn.
Fall■ungi hefur fjˇr-sexfalt vŠgi Ý einkunninni ß mˇti kj÷tprˇsentu, a­ ■vÝ tilskyldu, a­ upplřsingar sÚu um bß­a eiginleika ß jafnm÷rgum l÷mbum. S˙ er aldrei raunin vegna ßsetnings og takmarka­rar vigtunar ß fŠti, ■annig a­ nŠr mun lßta a­ vŠgi fall■ungans sÚ sj÷-ßttfalt a­ jafna­i. Breytileiki flokkunar og litblŠs er mj÷g misjafn eftir b˙um. Ůannig mß taka sem dŠmi b˙, ■ar sem flest÷ll l÷mb fŠ­ast hreinhvÝt og flokkast flest÷ll Ý DI-A. ═ slÝku tilfelli hafa ■essir eiginleikar nŠstum ekkert vŠgi Ý lambaeinkunn hr˙ta.
Eins og sÝ­ar ver­ur komi­ a­, er kj÷tmati­ hÚr ß landi ■annig uppbyggt, a­ ekki er rÚtt a­ gefa ■vÝ ■ungt vŠgi Ý kynbˇtaeinkunn. T.d. mß benda ß, a­ ■ar sem fall■ungi lamba er lÝtill, stafar breytileikinn fyrst og fremst af mismunandi hlutf÷llum Ý ˙rval, DI-A, DII og DIII. Ůar sem vŠnleiki er mikill, er hins vegar a­allega um a­ rŠ­a flokkun Ý DI-A, DI-B og DI-C. ═ fyrra tilvikinu er ■vÝ fyrst og fremst veri­ a­ dŠma vaxtarlag og v÷­vafyllingu, en Ý hinu sÝ­ara snřst mßli­ um eiginleika til fitus÷fnunar. Ůetta getur einnig ßtt vi­ um eitt og sama b˙i­ Ý vondu og gˇ­u ßrfer­i.
Loks skal ß ■a­ minnt, a­ ■vÝ a­eins fß kj÷tprˇsenta, flokkun og litblŠr eitthvert vŠgi Ý lambaeinkunn, a­ slßturl÷mb sÚu vegin ß fŠti og ■essi atri­i sÚu skrß­ Ý fjßrbˇk.

DŠtraeinkunn. Einkunn hr˙ts fyrir dŠtur er bygg­ ß tveimur ■ßttum, frjˇsemi dŠtranna og fall■unga lamba ■eirra.
Einkunn = 100 + 7b1X1 + b2X2
■ar sem:
X1 = me­alfrßvik fall■unga allra lamba undan dŠtrum hr˙tsins.
X2 = me­altal frßvika Ý frjˇsemi dŠtranna, sem er metin Ý fj÷lda lamba eftir 100 Šr.

F÷stu stŠr­irnar (bi) eru hÚr 19 fyrir fall■ungann og 33 fyrir frjˇsemi, sem byggist ß arfgengi 0,2 og 0,12 ß ■essum eiginleikum.
Hva­ frjˇsemi var­ar, eru tvŠvetlur og ■revetlur bornar saman innbyr­is, hvor ßrgangur fyrir sig, en ÷llum eldri ßm slegi­ saman. Er ■a­ ekki tali­ valda alvarlegri skekkju. Frjˇsemi veturg÷mlu ßnna er reiknu­ me­, ■annig a­ tekinn er lambafj÷ldi ■eirra sem bera, en fyrir gelda gemlinga, sem ßttu a­ fß, er frjˇsemin talin 0,5 l÷mb. Ůa­ er sterk vÝsbending um e­lislŠga frjˇsemi, ef gimbrar ver­a tvÝlembdar, en hitt er ˇljˇst hvort ■a­ a­ ■Šr festi fang segi nokku­ til um frjˇsemi sÝ­ar.

3. tafla. Frßvik Ý fall■unga og frjˇsemi umreiknu­ Ý st÷­lu­ frßvik Ý dŠtraeinkunn hr˙ta.

Fj÷ldi afur­aßra 10 20 100
Fall■ungi - 1,0 kg 2,4 3,6 5,9
Frjˇsemi - 10 l÷mb 2,3 3,8 7,5

═ 3. t÷flu er sřnt hva­ tiltekin frßvik Ý frjˇsemi dŠtranna og fall■unga lamba ■eirra vega Ý dŠtraeinkunn. Ljˇst er, a­ eftir ■vÝ sem dŠtrahˇparnir stŠkka, ■vÝ meir vegur frjˇsemin. Mi­a­ vi­ me­albreytileika ■essara eiginleika Ý Ýslenska fjßrstofninum, mß Štla a­ frjˇsemin vegi a­ jafna­i u.■.b. ■refalt ß mˇti fall■unga Ý dŠtraeinkunn hr˙ta, ■egar fj÷ldi afur­aßra er farinn a­ nß nokkrum tugum.

Ůrˇun uppgj÷rsa­fer­a
St÷­ugt er veri­ a­ ■rˇa og endurbŠta a­fer­ir vi­ ˙treikninga ß kynbˇtagildi b˙fjßr Ý heiminum. S˙ a­fer­, sem ■rˇu­ust ■ykir n˙ og ry­ur sÚr hva­ mest til r˙ms, er nefnd BLUP, ■.e. "best linear unbiased prediction", sem ˙tleggja mß sem "besta lÝnulega ˇbjaga­a mat" og skammstafa "BLËM". Ůessa a­fer­ hafa SvÝar m.a. teki­ upp Ý sÝnum fjßrrŠktarfÚl÷gum, og Nor­menn eru a­ ■vÝ. Ger­ er grein fyrir BLUP-kerfinu Ý erindi Jˇns V. Jˇnmundssonar og Emmu Ey■ˇrsdˇttur hÚr ß undan.
BLUP ß a­ gefa nßkvŠmara mat ß kynbˇtagildi einstakra gripa ß hverju b˙i, vegna ■ess a­ ■a­ vegur saman upplřsingar um gripinn sjßlfan og Šttingja hans og getur jafnframt eytt vissum skekkjum, sem vita­ er a­ eru til sta­ar Ý lei­rÚttingakerfi okkar n˙. Auk ■ess bř­ur BLUP upp ß samanbur­ ß kynbˇtagildi gripa Ý mismunandi hj÷r­um, ■ar sem nŠgileg Štternistengsl eru til sta­ar. HÚr eru skilyr­i til ■essa betri en vÝ­ast annars sta­ar, vegna ■ess hve sŠ­ingar eru hÚr almennar, en ■Šr skapa hin nau­synlegu erf­atengsl milli b˙a um allt land. ŮŠr samanbur­arupplřsingar, sem ■annig fengjust, vŠru sÚrstaklega gagnlegar vi­ val ß hr˙tum til sŠ­ingarst÷­vanna.
BLUP-kerfi­ krefst geysilegs t÷lvurřmis, og uppsetning ■ess er flˇkin og dřr. ŮvÝ ver­ur einhver bi­ ß, a­ ■a­ ver­i teki­ hÚr upp fyrir sau­fjßrrŠktina, en sjßlfsagt er a­ fylgjast me­ ■essari ■rˇun og vera vakandi fyrir nřjum m÷guleikum.

KJÍTEIGINLEIKAR
Vi­horf og markmi­
Frß ■vÝ ß 4. ßratug aldarinnar hefur veri­ rekin markviss kynbˇtastefna fyrir bŠttu vaxtarlagi Ýslenska fjßrins. Markmi­i­ var a­ bŠta holds÷fnunareiginleika og kj÷tgŠ­i (22). ═ framhaldi af rannsˇknarni­urst÷­um Halldˇrs Pßlssonar Ý Cambridge var l÷g­ ■ung ßhersla ß a­ stytta og lÚtta beinin og auka um lei­ allan ■ykktarv÷xt holdsins. ┴ ■essum ßrum var hins vegar ekki reynt a­ greina ß milli v÷­va- og fitus÷fnunar enda kr÷fur marka­arins a­rar ■ß en n˙. Til frˇ­leiks mß geta ■ess, a­ allt fram yfir seinni heimsstyrj÷ld var m÷r ß hŠrra ver­i en kj÷t og stundum ß allt a­ ■ref÷ldu kj÷tver­i.
┴ sÝ­ari ßrum hafa vi­horf breyst ■annig, a­ Š fleiri neytendur vilja fituminna kj÷t. Kynbˇtastefnan hefur ■egar veri­ a­l÷gu­ a­ ■essum kr÷fum, og n˙ beinist ˙rvali­ a­ ■vÝ a­ auka sem mest v÷­vas÷fnun og v÷­va■ykkt en draga ˙r fitus÷fnun.
Reglur um dilkakj÷tsmat hafa veri­ hertar ß undanf÷rnum ßrum til ■ess a­ breg­ast vi­ breyttum ˇskum marka­arins. S˙ breyting var helst, a­ tekin var upp nř mŠling, fitu■ykkt ß nŠstaftasta rifi, 11 cm frß mi­jum hrygg, sem fitumati­ byggist sÝ­an nŠr alfari­ ß. Fj÷ldi vaxtarlagsflokka er sß sami og ß­ur, en stj÷rnuflokkurinn heitir n˙ DI-˙rval og eru vaxtarlagskr÷fur Ý hann vŠgari en Ý stj÷rnuflokkinn ß­ur. M÷rk fitu■ykktar fyrir hvern flokk eru sem hÚr segir:

DI-˙rval: < 9 mm
DI-A: < 11 mm
DI-B: 12-14 mm
DI-C: > 14 mm

Enginn vafi leikur ß ■vÝ, a­ me­ ■vÝ a­ taka upp ofangreinda mŠlingu ß fitu■ykkt hefur tekist a­ samrŠma mun betur en ß­ur var kj÷tmat ß mismunandi slßturst÷­um. MŠlingin er tilt÷lulega einf÷ld og nßkvŠm hjß ■jßlfu­um m÷nnum og hefur hŠst samband vi­ fituhlutfall skrokksins af einst÷kum mßlum, sem mŠld ver­a me­ ÷ryggi ßn sundurskur­ar. Hins vegar liggja fyrir ni­urst÷­ur ˙r rannsˇknum, sem sřna ˇtvÝrŠtt, a­ samband fitu■ykktar og vefjahlutfalla er breytilegt eftir fjßrstofnum og tengist beint vaxtarlagi fjßrins. Ůetta er sřnt Ý 4. og 5. t÷flu. S˙ fyrri sřnir samband fitu■ykktar ß sÝ­u vi­ v÷­va- og fituhlutfall dilkaskrokka ˙r ■remur slßturh˙sum hausti­ 1982, annars vegar fyrir stj÷rnuflokk eins og hann var ■ß metinn og hins vegar fyrir 1. flokk. Ůar kemur fram, a­ v÷­vahlutfall var eins Ý bß­um flokkum, ■egar sÝ­ufitan var 4 mm ■ykkari ß stj÷rnuflokk en 1. flokk, en fituhlutfalli­ var eins ■egar ■essi ■ykktarmunur var 2 mm. ═ 5. t÷flu eru borin saman f÷ll frß Hesti og Skri­uklaustri. Vi­ blasir gj÷rˇlÝkt vaxtarlag, ■ar sem f÷llin frß Hesti eru ÷ll styttri og ■ykkvaxnari, t.d. me­ u.■.b. 20% meira flatarmßl ß ■verskur­i bakv÷­vans. Fitu■ykkt ß baki er s˙ sama en fita ß sÝ­unni 2,6 mm ■ykkari ß Hestl÷mbunum, sem ■rßtt fyrir ■a­ hafa eins hßtt v÷­vahlutfall og a­eins lÝtillega hŠrra fituhlutfall.

4. tafla. ┴hrif vaxtarlags (skv. flokkun) ß samband fitu■ykktar ß sÝ­u (J) og vefjahlutfalla skrokksins. (Kj÷t frß Selfossi, Borgarnesi og Nor­urfir­i 1982).

Fitu■ykkt ß sÝ­u, J
6 8 10 12
V÷­vi - % DI* 60,2 58,8 57,5 56,1
DI 57,8 56,4 55,1 53,7
Fita - % DI* 22,3 24,5 26,7 28,8
DI 24,2 26,4 28,5 30,7

Ůa­ blasir vi­ eftir ■ennan samanbur­, a­ ■Úttv÷xnu f÷llunum er mun hŠttara vi­ a­ falla Ý mati eftir gildandi reglum, enda ■ˇtt v÷­vahlutfall ■eirra sÚ jafnhagstŠtt e­a betra og v÷­va■ykktin ÷ll meiri, sem Ý sjßlfu sÚr er mikilvŠgur gŠ­aeiginleiki. Af ■essu mß ljˇst vera, a­ n˙verandi matsreglur eru meingalla­ar og geta beinlÝnis unni­ gegn kynbˇtastarfi fyrir bŠttum kj÷tgŠ­um. Vi­ ■a­ ver­ur ekki una­. Lßgmarkskrafa til lagfŠringar ß matskerfinu er s˙, a­ teki­ sÚ tillit til v÷­vafyllingar og fitudreifingar, ■annig a­ best ger­u skrokkarnir sÚu felldir milli fituflokka vi­ a.m.k. 2 mm hŠrri m÷rk en lakasti hlutinn. HÚr er ekki lagt til, a­ slaka­ sÚ ß me­alkr÷fum, heldur einungis a­ reynt sÚ a­ meta eftir raunverulegum gŠ­um, og ■ß sřna fyrirliggjandi g÷gn, a­ fŠra skuli m÷rkin ni­ur fyrir verst ger­u f÷llin og upp fyrir ■au sem hafa "stj÷rnu"-vaxtarlag.

5. tafla. Samanbur­ur ß kj÷teiginleikum lamba frß Hesti og Skri­uklaustri ßri­ 1986. L÷mbum slßtra­ af ˙thaga og ■au borin saman a­ j÷fnum fall■unga, 15,7 kg.

Hestur Skri­uklaustur Mism. %
A. Skrokkmßl:
LŠrastig 3,8 3,2 17**
Frampartsstig 3,9 3,3 17**
Lengd langl., T (mm) 189 203 7**
Klofdřpt, F (mm) 245 264 7**
Lengd fˇtleggjar (mm) 111 118 6**
Ůykkt bakv÷­va, B (mm) 26,4 21,9 19**
Flatarmßl bakv÷­va, AxB (cm2) 14,5 11,7 21**
Bakfita, C (mm) 3,0 3,1 3E.R.
SÝ­ufita, J (mm) 9,9 7,3 30**
B. Vefjahlutf÷ll:
V÷­vi % 61,4 61,0 0,6E.R.
Fita % 26,6 25,4 4,6*
Bein % 12,0 13,5 11,8**
Hlutf. v÷­vi: bein 5,15 4,53 12,8**
Hlutf. v÷­vi: fita 2,29 2,35 2,6E.R

* Mismunur raunhŠfur Ý 95% tilfella.
** Mismunur raunhŠfur Ý 99% tilfella.
E.R. Mismunur ekki raunhŠfur.


═ 6. t÷flu eru sřnar ni­urst÷­ur ˙r afkvŠmarannsˇknum ß Hesti annars vegar og nokkrum bŠjum ß Su­urlandi hins vegar haustin 1989 og 1990, ■ar sem skrokkar hafa veri­ skornir sundur og fitu- og v÷­va■ykkt mŠld. HÚr eru sřnd me­alt÷l fall■unga, ■verskur­arflatarmßls bakv÷­va (AxB), fitu■ykktar ß sÝ­u og lŠrastiga fyrir mismunandi gŠ­aflokka.

6. tafla. Samanbur­ur ß ■verskur­armßlum og lŠrastigum dilkafalla eftir gŠ­aflokkum. Ni­urst÷­ur ˙r afkvŠmarannsˇknum ß Hesti (1) og ■remur slßturst÷­um ß Su­urlandi (2).

Fj÷ldi Fall■ungi, kg AxB, cm2 SÝ­ufita, mm LŠrastig
1 2 1 2 1 2 1 2 1 2
┌rval 61 103 15,6 15,4 15,4 13,8 7,0 7,9 4,0 4,1
DI-A 204 411 15,2 15,7 13,7 12,9 7,8 8,4 3,5 3,6
DI-B 23 75 19,1 18,4 16,1 14,7 12,3 11,7 3,9 4,2
DI-C 12 16 19,3 20,8 15,5 17,4 14,8 14,9 4,0 4,0

Fyrst og fremst sřnir taflan umtalsver­an mun milli ˙rvals og DI-A hva­ var­ar stŠr­ bakv÷­va og lŠrastig svo og ■ynnri sÝ­ufitu Ý ˙rvalsflokki, eins og reglur gera rß­ fyrir. Ůannig er greinilegur gŠ­amunur ß ■essum tveimur flokkum. Me­alt÷l fitu■ykktar Ý B og C-flokkum sřna, a­ mati­ hefur veri­ strangt Ý heildina teki­.
Me­ tilliti til kynbˇta er ■a­ megingalli ß matskerfinu, hve gŠ­aflokkarnir, utan ˙rval, DII og DIII eru ˇsamstŠ­ir. Ůannig spannar t.d. DI-A flokkurinn allar skrokkger­ir frß tilt÷lulega rřrum og m÷grum skrokkum upp Ý allra bestu ger­, sem a­eins fara yfir fitum÷rk ˙rvalsflokks. Ennfremur eiga fituflokkarnir ekkert anna­ sameiginlegt en fitum÷rkin. ═ ■eim finnast skrokkar me­ afbur­av÷­vafyllingu og a­rir sem eru illa ger­ir fituhlunkar. Af ■essu lei­ir, a­ ni­urst÷­ur kj÷tmats eru veikur grunnur til a­ byggja ß kynbˇta˙rval. Forsenda ■ess, a­ hŠgt sÚ a­ auka vŠgi kj÷tmatsins Ý hinu almenna kynbˇtakerfi, er a­ flokkunin ver­i tvÝskipt, annars vegar eftir vaxtarlagi og v÷­vafyllingu og hins vegar eftir fitustigi. Um ■etta hafa ß­ur veri­ settar fram till÷gur ß sama vettvangi (1, 3). Ůannig er flokkunarkerfi Evrˇpubandalagsins, og hli­stŠ­ar reglur hafa nřlega veri­ teknar upp Ý Noregi, sÚrstaklega Ý ■eim tilgangi a­ geta nota­ ni­urst÷­ur matsins til markvissra kynbˇta. Hvernig svo ver­lagningu einstakra flokka yr­i hßtta­, er allt anna­ mßl og ver­ur ekki rŠtt hÚr.
Ůyngdarflokkun dilkafalla er ■ßttur ˙t af fyrir sig, sem ekki mß rugla saman vi­ anna­ mat. Me­ vaxandi fj÷lbreytni Ý nřtingu dilkakj÷ts er nŠsta vÝst, a­ allir venjulegir ■yngdarflokkar sÚu vel seljanlegir, ef a­rir gŠ­a■Šttir eru Ý lagi. Rannsˇknir hafa sřnt, a­ skrokk■yngdin sem slÝk fellur alveg Ý skuggann af fitumatinu, hva­ var­ar nřtingargildi kj÷tsins (24). Hugmyndir, sem heyrast um a­ flokka og ver­leggja dilkaf÷ll eftir ■unga en ˇhß­ ÷­ru mati, eru ■vÝ rakalausar og mj÷g ˇskynsamlegar, sÚrstaklega ■egar hagkvŠmni framlei­slunnar er h÷f­ Ý huga. Markmi­i­ ß a­ vera a­ framlei­a ß hverjum sta­ dilkaf÷ll Ý ■eim ■yngdarflokki sem hagkvŠmast er, sem jafnframt sÚu ß eftirsˇttasta ■roskastigi, ■.e. vel v÷­vafyllt en hˇflega feit.

AfkvŠmarannsˇknir
Til ■ess a­ nß ofangreindum markmi­um ■arf a­ haga fjßrvali ß ßkve­inn hßtt hva­ var­ar stŠr­ og vaxtarlag. Um ■etta var Ýtarlega fjalla­ ß rß­unautafundi 1988 og ˇ■arft a­ endurtaka hÚr. ═ stˇrum drßttum mß segja, a­ leggja beri ßherslu ß a­ vi­halda og bŠta holdas÷fnunareiginleika fjßrins, en stŠr­ ■ess e­a "mark■yngd" ver­ur a­ mi­ast a­ nokkru vi­ ■a­, hva­ stefnt er a­ miklum fall■unga lamba.
Enda ■ˇtt au­velt sÚ a­ dŠma beinabyggingu og holdafar ß lifandi kind, ver­a kj÷teiginleikar, svo sem hlutfall v÷­va og fitu, v÷­va■ykkt og fitudreifing ekki metnir af nßkvŠmni nema me­ skrokkmŠlingum og sundurskur­i skrokka (1. mynd).
AfkvŠmarannsˇknir ß hr˙tum me­ Ýtarlegum kj÷tmŠlingum hˇfust ß Hesti 1957 og hafa veri­ framkvŠmdar ßrlega sÝ­an. Tilgangur ■essara rannsˇkna er annars vegar a­ treysta ˙rval fyrir auknum kj÷tgŠ­um og hins vegar a­ safna g÷gnum um arfgeng tengsl hinna řmsu skrokkeiginleika og meta ■Šr breytingar, sem fram koma vi­ slÝkt ˙rval. ┴ri­ 1980 voru ger­ upp g÷gn ˙r afkvŠmarannsˇknum frß ßrunum 1958-1977 og reikna­ir erf­astu­lar fyrir kj÷tgŠ­aeiginleika. Ůeir stu­lar hafa ß­ur birst Ý hÚrlendum og erlendum ritum (2, 25). Arfgengi er hŠst ß ˙tvortismßlum, sem lřsa lengd og dřpt skrokksins (0,6-0,8) en nokkru lŠgra ß ■ykktarmßlum og stigagj÷f (0,4-0,6). ┴ ■verskur­armßlum v÷­va- og fitu■ykktar er reikna­ arfgengi ß bilinu 0,2-0,4.
Hva­ var­ar innbyr­is erf­atengsl hinna řmsu eiginleika, er almenna reglan s˙, a­ aukinni beinalengd fylgja ■ynnri hold og ■yngri bein. Ůannig er t.d. neikvŠ­ erf­afylgni milli beinalengdar og ■ykktar bakv÷­va (-0,6) og ■verskur­arflatarmßls (AxB) sama v÷­va (-0,4), en jafnframt vi­ fitu■ykkt ß sÝ­u (-0,4 til 0,7). Aftur ß mˇti eru engin marktŠk tengsl milli beinalengdar og fitu■ykktar yfir bakv÷­vanum, nÚ heldur milli v÷­va■ykktar og fitu■ykktar.
Frß ■vÝ a­ afkvŠmarannsˇknir hˇfust ß Hesti hefur fjßrvali­ ■ar a­ verulegu leyti byggst ß ni­urst÷­um ■eirra og mi­a­ a­ ■vÝ a­ bŠta vaxtarlagi­, stytta beinin og auka v÷­va■ykkt. Lengst af var ekki vali­ sÚrstaklega gegn fitu, en sÝ­asta ßratuginn hefur h˙n haft u.■.b. 25% neikvŠtt vŠgi Ý kj÷teinkunn hr˙tanna, en v÷­vamßl 60% jßkvŠtt vŠgi og mŠlikvar­i ß beina■unga 15% neikvŠtt.
Me­fylgjandi lÝnurit (2. og 3. mynd) sřna ■ß ■rˇun, sem or­i­ hefur ß legglengd, flatarmßli bakv÷­va og fitu■ykkt ß sÝ­u lamba Ý afkvŠmarannsˇknum ß Hesti s.l. ■rjß ßratugi a­ j÷fnun fall■unga. Leggurinn hefur styst jafnt og ■Útt ˙r 119 mm fyrstu 5 ßrin Ý 111 mm sÝ­ustu 5 ßr. Ůetta er ÷rugglega erf­abreyting, ■ar sem arfgengi mŠlist um 0,8. Bakv÷­vinn og fitu■ykkt ß sÝ­u sřna mun meiri breytileika milli ßra, sem er e­lilegt Ý ljˇsi lŠgra arfgengis ß ■essum eiginleikum. Bakv÷­vinn hefur greinilega aukist, einkum eftir 1970. Ůverskur­arflatarmßl hans (AxB) mŠlist n˙ sÝ­ustu 5 ßr 2,3 cm2 (21%) stŠrra en fyrstu 5 ßrin. SamtÝmis hefur ■rˇun Ý fitu■ykkt ß sÝ­u veri­ upp ß vi­, og mŠlist h˙n n˙ sÝ­ustu 5 ßrin 0,8 mm (14%) ■ykkari en fyrstu 5 ßrin. Ůessi aukning var­ fyrst og fremst ß tÝmabilinu fram undir 1980 og er e­lileg aflei­ing af ■vÝ ˙rvali, sem ■ß var stunda­. Enn er ekki nŠgilega langur tÝmi li­inn sÝ­an fari­ var a­ velja gegn fitu■ykktinni, til ■ess a­ fß ÷ruggt mat ß ■rˇuninni, vegna ■ess hve ßrasveiflur eru stˇrar.
Eins og skřrt var frß ß rß­unautafundi 1988, kom fram vi­ s.k. h÷fu­■ßttagreiningu (principal components) ß afkvŠmarannsˇknag÷gnum frß Hesti (26), a­ greina mŠtti fÚ­ Ý fleiri arfger­ir m.t.t. vefjasamsetningar. Ein s˙ ger­ sameinar ■ß kosti, sem n˙ er sˇst eftir, ■.e. ■ykka v÷­vabyggingu me­ tilt÷lulega ■unnu fitulagi. Veruleikinn sty­ur ■essa t÷lfrŠ­ilegu ni­urst÷­u, me­ ■vÝ a­ ÷­ru hvoru koma fram hr˙tar, sem skera sig ˙r a­ ■essu leyti.
Sterkasta dŠmi­ ˙r nßnustu fortÝ­ er hr˙turinn Strammi 83-833 frß Hesti, sem skara­i ■ar fram ˙r Ý afkvŠmarannsˇkn 1984 hva­ var­a­i vaxtarlag, v÷­va■ykkt og litla fitu. Hann hefur sÝ­ar haft vÝ­tŠk ßhrif gegnum sŠ­ingar og sanna­ gildi sitt.
Alls hafa veri­ afkvŠmaprˇfa­ir ß Hesti 8 synir Stramma, 12 sonarsynir, einn dˇttursonur og einn sonarsonarsonur. Strax kom fram, a­ ■essir hr˙tar skiptust nokku­ Ý tvennt hva­ var­ar fitus÷fnun og v÷­va■ykkt. Til ■ess a­ meta kosti ■eirra nßnar h÷fum vi­ nota­ hlutfalli­ AxB/J, ■.e. ■verskur­arfl÷t bakv÷­va og sÝ­ufitu vi­ sama fall■unga. Allir synir Stramma voru betri en me­altal hva­ ■ennan eiginleika var­ar, en ■rÝr ■eirra hafa skori­ sig ˙r. A­rir ■rÝr afkomendur vir­ast falla Ý ■ennan flokk, tveir ■eirra undan sama Strammasyninum en einn dˇttursonur hans. Hinir afkomendurnir Ý annan li­ hafa ekki sřnt neina yfirbur­i.
Fram hefur komi­ getgßta um a­ hÚr sÚ um a­ rŠ­a einfaldar MendelÝskar erf­ir og stˇrvirkan erf­avÝsi. Erfitt er a­ fß ˙r ■essu skori­ og ■au g÷gn sem til eru n˙, leyfa okkur ekki a­ draga sterkar ßlyktanir. ═ 4. og 5. mynd er sřnd tÝ­nidreifing AxB og J-mßls, annars vegar fyrir Stramma og ■ß ni­ja hans, sem vi­ h÷fum flokka­ sem "+"-hr˙ta, og hins vegar fyrir alla a­ra hr˙ta, sem afkvŠmaprˇfa­ir voru ß ßrunum 1982-1990, ■ar me­ talda a­ra Strammasyni, enda fÚllu afkvŠmi ■eirra a­ s÷mu dreifingu. Mismunur ß me­alt÷lum nemur 1,8 cm2 ß bakv÷­va, ■.e. 1,1 sta­alfrßviki, en ß sÝ­ufitu er munurinn 1,3 mm e­a 0,65 sta­alfrßvik. Ůa­ sem e.t.v. sty­ur ofangreinda getgßtu er, a­ hlutfalli­ AxB/J sřnir mun meiri breytileika (34% hŠrra sta­alfrßvik) Ý StrammaŠttinni en hjß ÷­rum hr˙tum.
Hva­ sem ■essum vangaveltum lÝ­ur er ljˇst, a­ Ý Ýslenska fjßrstofninum leynast einstaklingar, sem hafa yfirbur­i sem kynbˇtagripir til a­ bŠta kj÷teiginleika. Vandinn er a­ finna ■ß.

AfkvŠmarannsˇknir B.═. B˙na­arfÚlag ═slands bř­ur bŠndum Ý fjßrrŠktarfÚl÷gum ßrlega ■ßttt÷ku Ý afkvŠmarannsˇknum ß hr˙tum me­ tilliti til vaxtar og kj÷teiginleika. Fram til 1989 voru ■ßtttakendur styrktir me­ framl÷gum, en ■au hafa n˙ veri­ felld ni­ur. Ůßtttaka Ý ■essu starfi hefur veri­ tilt÷lulega lÝtil, ßrlega prˇfa­ir 100-150 hr˙tar, en ■ˇ gŠtir n˙ vaxandi ßhuga. Sveinn HallgrÝmsson lřsti fyrirkomulagi rannsˇknanna Ý Handbˇk bŠnda 1980 (27), en nokkrar veigamiklar breytingar hafa sÝ­an or­i­ ß ■vÝ, einkum n˙ s.l. haust.
Til ■ess a­ geta teki­ ■ßtt Ý afkvŠmarannsˇknum, ■urfa menn a­ fylgja eftirfarandi vinnureglum:

1) Hafa vanda­ fjßrbˇkhald.
2) Prˇfa a.m.k. 4-5 hr˙ta.
3) Halda 20-25 ßm undir hvern hr˙t.
4) Para hlutlaust hr˙ta og Šr.
5) Tryggja samstŠ­a me­fer­ ßnna Ý ÷llum hˇpum.
6) Senda fjßrbˇk til skrßningar strax a­ loknum sau­bur­i.
7) Hafa samrß­ vi­ vi­komandi hÚra­srß­unaut e­a sau­fjßrrŠktarrß­unaut B.═. um val ß slßturdegi fyrir 20. ßg˙st.
8) Vigta ÷ll l÷mb Ý afkvŠmarannsˇkn ß fŠti ß sama tÝma og eftir s÷mu me­fer­ a­ hausti.
9) Slßtra sama dag ÷llum tvÝlembingshr˙tunum.

Ůessar reglur skřra sig a­ mestu sjßlfar. Hva­ p÷run vi­kemur eru tveir m÷guleikar. Anna­ hvort er tilviljun ein lßtin rß­a, ■annig a­ fyrstu ß sem gengur er haldi­ undir hr˙t 1 og svo koll af kolli. Ůannig er best tryggt a­ me­alaldur lamba Ý hverjum hˇp ver­i jafn. Hin a­fer­in er a­ skipta ßnum fyrirfram Ý hˇpa og ■ß ■annig a­ jafnmargar Šr sÚu ˙r hverjum ßrgangi Ý hverjum hˇp, en sÚu ■eir sem jafnastir me­ tilliti til afur­astigs og frjˇsemi. MŠlt er me­ ■essari a­fer­. Vi­ val ßnna skal sneitt hjß tvŠvetlum, ef ■ess er kostur. MikilvŠgt er, a­ hˇpunum sÚ aldrei mismuna­ ß einn e­a annan hßtt, t.d. ver­a ÷ll l÷mbin a­ fß s÷mu haustme­fer­ fram a­ vigtun og tvÝlembingshr˙tar fram a­ slßtrun. Ekki er amast vi­ ■vÝ a­ einn til tveir tvÝlembingshr˙tar ˙r hverjum hˇp sÚu valdir til ßsetnings.
═ slßturh˙si eru skrß­ar upplřsingar um fall■unga og flokkun, en auk ■ess mŠld lengd langleggjar (T), klofdřpt (F), fitu■ykkt ß sÝ­u og gefin stig ß skalanum 1-5 fyrir lŠri og frampart.
Grundvelli einkunnar˙treiknings var breytt s.l. haust, ■annig a­ n˙ eru einkunnirnar tvŠr, ÷nnur fyrir fall■unga en hin fyrir kj÷teiginleika.
Fall■ungi annarra lamba en tvÝlembingshr˙ta er reikna­ur ˙t frß ■unga ß fŠti mi­a­ vi­ kj÷thlutfall tvÝlembingshr˙ta Ý hverjum afkvŠmahˇpi, en vi­ ■a­ er bŠtt 1,5% fyrir tvÝlembingsgimbrar og einlembingshr˙ta og 3,0% fyrir einlembingsgimbrar. Ůessir lambahˇpar eru sÝ­an umreikna­ir Ý tvÝlembingshr˙ta og einkunn reiknu­ ß ■eim grundvelli.
Einkunn = 100 + 14bX, ■ar sem b er stu­ull, sem breytist eftir fj÷lda lamba Ý hˇpnum, sbr. skřringar hÚr a­ framan, en X er frßvik hˇpsins frß me­alfall■unga Ý kg. Ni­ursta­a ■essara ˙treikninga ver­ur s˙, svo dŠmi sÚu tekin, a­ fyrir 100 g frßvik Ý fall■unga fŠr hr˙turinn 0,72 stiga frßvik Ý einkunn, ef um 20 lamba hˇp er a­ rŠ­a, 0,86 stig ef l÷mbin eru 30 og 0,95 stig ef ■au eru 40. Mi­a­ vi­ ߊtla­ sta­alfrßvik fall■unga upp ß 1,74 kg (2), mß sÝ­an ˙tlei­a, a­ muna ■urfi u.■.b. 7 stigum ß einkunnum ■eirra, til a­ fall■ungamunurinn sÚ t÷lfrŠ­ilega marktŠkur. Engu a­ sÝ­ur ver­a framfarir a­ jafna­i best trygg­ar me­ ■vÝ a­ velja einkunnahŠstu hr˙tana, ■ˇtt munurinn milli ■eirra sÚ minni.
Kj÷teinkunnin byggist ß ■remur ■ßttum. LŠrastigum, frampartsstigum og fitu■ykkt ß sÝ­u. Mismunur ß fall■unga milli hr˙ta er lei­rÚttur me­ f÷stum stu­lum, ß­ur en kj÷teinkunnin er reiknu­ ˙t. ┌treikningurinn mi­ast vi­, a­ lŠrastig og fitu■ykkt hafi 40% vŠgi hvor ■ßttur, en frampartsstigin 20%. N˙ stendur fyrir dyrum a­ yfirfara ni­urst÷­ur ˙r afkvŠmarannsˇknum s.l. haust og endurmeta vogt÷lur og st÷­lun einkunna.
═ Vestur-H˙navatnssřslu hefur sß hßttur veri­ ß sÝ­ustu ßr, a­ hÚra­srß­unautur hefur gefi­ lŠrastig og mŠlt fitu■ykkt ß f÷llum lamba ˙r fjßrrŠktarfÚl÷gunum. Ůetta gefur mun betri upplřsingar en kj÷tmati­ og Štti a­ kanna alls sta­ar, hvort ekki sÚ unnt a­ fß ■essa ■jˇnustu me­ samningum vi­ slßturh˙s og kj÷tmatsmenn gegn sanngjarnri grei­slu. Ůß vŠri hŠgt a­ taka ■essar upplřsingar inn Ý einkunnakerfi fjßrrŠktarfÚlaganna og gefa ■eim tilhlř­ilegt vŠgi.

Notkun hljˇ­mynda
AfkvŠmarannsˇknir, sem byggjast ß kj÷tmŠlingum eru vinnufrekar og kostna­arsamar, auk ■ess sem ni­urst÷­ur fßst ekki fyrr en ßri eftir a­ vi­komandi hr˙tur er tekinn til prˇfunar. Arfgengi ■verskur­armßla v÷­va og fitu er nŠgilega hßtt (0,3-0,4) til ■ess a­ nß megi framf÷rum me­ einstaklings˙rvali, ef unnt er a­ mŠla ■essa eiginleika ß lifandi gripum me­ nŠgilegri nßkvŠmni. Ţmis tŠkni hefur veri­ reynd Ý ■essum tilgangi s.l. ßratug og lengur (28) en me­ misj÷fnum ßrangri. Bestur ßrangur hefur nß­st me­ t÷lvusnei­myndum (computer tomagraphy), sem ßsamt ■unga ß fŠti geta ˙tskřrt um 73% af v÷­va■unga og 60% af v÷­vahlutfalli lamba (28, 29). TŠkjakosturinn er hins vegar ˇhemjudřr og ■ess e­lis, a­ ekki ver­ur fer­ast me­ hann. Ůetta er ■vÝ ˇraunhŠfur kostur Ý almennu rŠktunarstarfi og kemur einungis til greina ß sÚrhŠf­um rannsˇknar- e­a rŠktunarst÷­vum me­ mikil fjßrrß­.
Sß kostur, sem n˙ vir­ist fřsilegur til almennra nota er svokalla­ hljˇ­myndatŠki e­a ˇmsjß (ultrasomic scanner). Ůessi tŠkni felst Ý a­ senda "ultra"-hljˇ­bylgjur Ý gegnum hrygg skepnunnar og nema endurkast ■eirra, sem ver­ur vi­ hver vefjaskil Ý hryggnum. Endurkast frß vefjaskilunum, ■.e. skinn-fita, fita-v÷­vi, v÷­vi-bein, kemur sÝ­an fram ß skjß sem ■verskur­armynd af hryggnum, ■annig a­ unnt er a­ mŠla bŠ­i ■ykkt fitunnar og dřpt v÷­vans. Ůessar mŠlingar mß gera strax ß skjß tŠkisins e­a prenta myndina ß pappÝr og mŠla sÝ­ar.
Danir hafa beitt ■essari tŠkni um nokkurt ßrabil ß lambhr˙ta, sem ßrlega eru einstaklingsprˇfa­ir ■ar Ý landi me­ tilliti til vaxtargetu, fˇ­urnřtingar og kj÷teiginleika. Ni­urst÷­ur ■essara mŠlinga eru sÝ­an nota­ar til ˙treiknings ß kynbˇtaeinkunn fyrir hvern eiginleika og einni heildareinkunn (30). ═ d÷nskum og finnskum rannsˇknum hefur mŠlst fylgni upp ß 0,52-0,55 milli hljˇ­myndamŠlinga ß hrygg lifandi lamba og ■verskur­arflatarmßls bakv÷­vans Ý gßlga (30). ═ Edinborg ˙tskřr­u samskonar mŠlingar, ßsamt ■unga ß fŠti, 63% af breytileika v÷­vamagns og 41% af breytileika Ý v÷­vahlutfalli lambaskrokka (29). Ůar er n˙ sÝ­an 1986 Ý gangi sÚrstakt kynbˇtaverkefni me­ Suffolk fÚ, ■ar sem vali­ er eftir kynbˇtaeinkunn, sem er samsett ˙r ■unga ß fŠti, ■ykkt bakv÷­vans og fitu■ykkt Ý hrygg (mŠlt ß hljˇ­myndum) ß sama aldri (29). Annars vegar er ˙rvalslÝna, ■ar sem ßrlega eru valdir til ßsetnings 6 einkunnahŠstu hr˙tarnir, en hins vegar er vi­mi­unarhˇpur, ■ar sem ßsetningshr˙tar eru valdir me­ me­aleinkunn. ┴Štlu­ framf÷r Ý ˙rvalslÝnunni er 194 g ßrleg aukning Ý v÷­va en 67 g aukning Ý fitu vi­ 150 daga aldur, en af ■vÝ lei­ir vaxandi v÷­vahlutfall skrokksins ß hverju aldursstigi. Ni­urst÷­ur frß 1989 sřna jßkvŠ­an ßrangur, en ■ß ■egar var kominn fram 2,6% munur Ý ■unga ß fŠti, 6,2% munur ß v÷­va■ykkt og 7,0% munur ß fitu■ykkt milli lambhr˙ta Ý valda og ˇvalda hˇpnum vi­ 150 daga aldur.
Hausti­ 1990 hˇfust rannsˇknir ß notkun hljˇ­mynda vi­ sau­fjßrkynbŠtur hÚr ß landi, og fara ■Šr fram ß Hesti. Markmi­ ■eirra eru eftirfarandi:

    a) A­ meta nßkvŠmni hljˇ­myndamŠlinga ß v÷­va- og fitu■ykkt haustlamba.
    b) A­ meta fylgni slÝkra mŠlinga vi­ vefjahlutf÷ll skrokksins.
    c) A­ bera saman einstaklingsprˇfun (performance testing) ß grundvelli hljˇ­mynda- og annarra ˙tvortismŠlinga og afkvŠmarannsˇknir me­ skrokkmŠlingum me­ tilliti til:
    i) nßkvŠmni vi­ mat ß kynbˇtagildi einstaklinga,
    ii) ߊtla­s hra­a erf­aframfara,
    iii) kostna­ar og hagkvŠmni Ý kynbˇtum.
    d) A­ ■rˇa kynbˇtaeinkunnir fyrir kj÷tgŠ­i lamba.
┴rlega ver­a mŠld og stigu­ ÷ll afkvŠmarannsˇknarl÷mb ß b˙inu, f÷ll hr˙tlamba skorin og mŠld Ý gßlga og tiltekinn fj÷ldi ■eirra tekinn til nßkvŠmra krufninga.
Hljˇ­myndir eru teknar ß tveim st÷­um ß hr˙tl÷mbum, ■.e. ß 12. rifi og 3. spjaldhryggjarli­, en a­eins ß sÝ­arnefnda sta­num ß gimbrum. Myndatakan er mun erfi­ari ß fremri sta­num og mŠlingar ■ar vir­ast ˇ÷ruggari. Hins vegar er ■a­ ß ■essum sta­, sem skrokkar lambhr˙tanna eru skornir sundur Ý slßturh˙si, og ■vÝ er ■eirri mŠlingu haldi­ til streitu. Myndir eru prenta­ar ˙t jafnhar­an og ■Šr sÝ­an dregnar upp ß glŠru me­ fÝnum teiknipenna og mŠldar undir smßsjß me­ 6-faldri stŠkkun eins og ˙tskřrt er ß 6. mynd.
N˙ er nřloki­ mŠlingum ß 152 hljˇ­myndum af lambhr˙tum, sem jafnframt voru mŠldir og stiga­ir lifandi ß hef­bundinn hßtt og sÝ­an skrokkar ■eirra Ý gßlga. Ennfremur af 125 gimbrum, en ÷ll voru ■essi l÷mb undan 12 hr˙tum, sem voru Ý afkvŠmarannsˇkn s.l. ßr. Til vi­bˇtar venjulegu lÝflambamati var fitu■ykkt ß sÝ­u lambhr˙tanna metin me­ ■reifingu.
Fylgnit÷lur milli nokkurra valinna mats■ßtta eru sřndar Ý 7. t÷flu. Allar t÷lur ofan hornalÝnunnar eru hßmarktŠkar, sem mˇtast a­ stˇrum hluta af mismunandi ■unga lambanna. Ůegar ßhrif ■ungans hafa veri­ reiknu­ frß (ne­an hornalÝnu), stendur eftir hŠsta fylgnin milli hljˇ­myndarmŠlingar (hÚr eftir nefnd HLM) ß bakv÷­vanum og bakstiga, upp ß 0,60. NŠst hŠst er fylgnin milli bakstiga og lŠrastiga, 0,48, ■ar nŠst milli bakv÷­va-HLM og lŠrastiga, 0,38 og milli bakbreiddar og bakstiga, 0,37.

7. tafla . Fylgni milli einstakra mßla ß lifandi l÷mbum. Ofan hornalÝnu eru einfaldar fylgnit÷lur en ne­an hennar fylgni eftir a­ ßhrif ■unga hafa veri­ reiknu­ frß.

Bakv÷­vi Bakbreidd Bakstig Bakfita SÝ­ufita LŠrastig
2 3 4 5 6 7
Ůungi ß fŠti 1 ,66 ,85 ,55 ,71 ,76 ,35
Bakv÷­vi - Hlm 2 - ,73 ,71 ,45 ,48 ,42
Bakbreidd 3 ,39 - ,62 ,69 ,72 ,38
Bakstig 4 ,60 ,37 - ,52 ,50 ,57
Bakfita - Hlm 5 ,01 ,33 ,25 - ,66 ,26
Mat sÝ­ufitu 6 -,04 ,23 ,15 ,31 - ,29
LŠrastig 7 ,38 ,17 ,48 ,03 ,06 -

═ 8. t÷flu er sřnd fylgni milli s÷mu mßla ß lifandi l÷mbum og nokkurra skrokkmßla, og 9. tafla sřnir hva­ hvert og eitt ■eirra minnkar miki­ sta­alfrßvik skekkju (RSD) sem vi­bˇtarbreyta Ý reiknilÝkani me­ ■unga ß fŠti.

8. tafla. Fylgni milli mßla ß lifandi l÷mbum og skrokkmßla Ý gßlga.
1) Einfaldar fylgnit÷lur.
2) Fylgni ■egar ßhrif ■unga ß fŠti hafa veri­ reiknu­ frß.

Flatarm. bakv. Bakfita SÝ­ufita LŠrastig
A x B C J
1 2 1 2 1 2 1 2

Bakv÷­vi - Hlm. ,82 ,66 ,32 -,08 ,48 -,02 ,51 ,38
Bakbreidd ,69 ,31 ,66 ,18 ,54 ,12 ,37 ,17
Bakstig ,62 ,46 ,54 ,14 ,42 ,20 ,52 ,43
Bakfita - Hlm. ,43 ,07 ,71 ,50 ,75 ,45 ,28 ,11
Mat sÝ­ufitu ,42 -,10 ,57 ,19 ,76 ,44 ,29 ,09
LŠrastig ,38 ,29 ,37 ,02 ,21 ,21 ,51 ,44

9. tafla. Samband milli mßla ß lifandi l÷mbum og skrokkmßla a­ j÷fnum ■unga ß fŠti.
- A­hvarfsstu­lar skrokkmßla ß lÝfmßl (b).
- Sta­alfrßvik skekkju (RSD), eftir a­ ßhrif ■unga hafa veri­ tekin ˙t og hlutfallsleg
minnkun ß RSD (%) fyrir hverja vi­bˇtarbreytu (eina Ý einu) me­ ■unganum.

Bakv÷­vi-AxB, cm2 Bakfita-C, mm SÝ­ufita-J, mm LŠrastig (0-5)
b RSD b RSD b RSD b RSD

Ůungi ß fŠti, kg 0,27 1,67 0,16 1,17 0,41 1,75 0,03 0,49
Bakv. - Hlm, mm 0,75 28% -0,07 - -0,04 - 0,14 9%
Bakbreidd, cm 1,06 7% 0,23 - 0,11 - 0,18 2%
Bakstig, 10 skali 1,55 9% 0,38 1% 0,90 2% 0,48 10%
Bakfita - Hlm, mm -0,03 - 0,91 14% 1,20 11% 0,07 0%
Mat sÝ­ufitu, mm -0,11 - 0,18 3% 0,44 9% 0,03 -
LŠrastig, 10 skali 0,89 2% 0,02 - 0,73 1% 0,52 10%

Allir ■Šttir hßmarktŠkir, sem sřna 2% minnkun e­a meir.

Af t÷flunum mß rß­a, a­ HLM-mŠling bakv÷­va er langbesti mŠlikvar­inn ß AxB. Ein og sÚr ˙tskřrir h˙n 67% af breytileikanum og minnkar RSD um 28% umfram ■a­ sem eftir stendur, ■egar ■ungaßhrif hafa veri­ reiknu­ frß. NŠst besti mŠlikvar­inn ß AxB eru bakstigin og ■ß bakbreiddin. Athyglisvert er og jßkvŠtt, a­ enginn ■essara ■ßtta tengist umtalsvert fitumßlum a­ j÷fnum ■unga, en hins vegar sřna bŠ­i HLM-mŠling bakv÷­va og bakstigin allsterkt samband vi­ lŠrastig skrokka Ý gßlga, nŠstum eins gott og lŠrastig gefin ß l÷mbunum lifandi.
HLM-mŠling bakfitu er besti mŠlikvar­inn ß bakfitu (C) skrokksins, en ■reifing ß rifjum gefur ßmˇta gˇ­a mynd af sÝ­ufitu hans.
١tt hÚr sÚ um lÝti­ gagnasafn a­ rŠ­a, eru ni­urst÷­urnar Ý gˇ­u samrŠmi vi­ sambŠrilegar eldri rannsˇknir hÚr ß landi (31, 32).
═ 10. t÷flu er sřnt hvernig hr˙tar Ý afkvŠmarannsˇknum ß Hesti s.l. haust r÷­u­u sÚr upp eftir stŠr­ bakv÷­vans og hvernig samrŠmi var milli ■eirrar r÷­unar og HLM-mŠlinga, annars vegar ß s÷mu lambhr˙tum fyrir slßtrun, og hins vegar bŠ­i ß hr˙tum og gimbrum og ■ß a­eins mŠling ß spjaldhrygg.
═ stˇrum drßttum mß segja, a­ samrŠmi­ sÚ gott. Ůannig hef­u t.d. ■rÝr af fjˇrum efstu hr˙tunum veri­ valdir, hverri a­fer­inni sem beitt hef­i veri­. Ůa­ er fyrst og fremst einn hr˙tur, nr. 926, sem ekki fellur inn Ý ■essa mynd, og ß ■vÝ er enn engin haldbŠr skřring.

10. tafla. Samanbur­ur ß ni­urst÷­um mŠlinga ß ■verskur­arflatarmßli bakv÷­va (AxB) og hljˇ­myndamŠlinga ß ■ykkt bakv÷­va Ý afkvŠmarannsˇkn ß Hesti 1990. Me­alfrßvik hvers hr˙ts sřnd sem hlutfall (%) af sta­alfrßviki. (AxB a­ j÷fnum fall■unga en Hlm. a­ j÷fnum ■unga ß fŠti).


Hr˙tur Lambhr˙tar Hr˙tar og gimbrar
nr. Fj÷ldi A x B Bakv. Hlm.1) Fj÷ldi Bakv. Hlm2)

923 15 + 64 (1) + 44 (1) 28 + 57 (1)
929 10 + 24 (2) + 35 (3) 19 + 39 (2)
924 16 + 17 (3) + 29 (4) 28 + 24 (4)
925 15 + 13 (4) + 22 (5) 30 - 5 (6)
934 15 + 8 (5) - 22 (8) 22 - 16 (8)
935 9 + 1 (6) + 14 (6) 22 + 7 (5)
921 11 - 6 (7) - 10 (7) 22 - 12 (7)
922 13 - 9 (8) - 25 (9-10) 21 - 23 (10)
933 12 - 15 (9) - 25 (9-10) 22 - 19 (9)
926 10 - 18 (10) + 36 (2) 17 + 36 (3)
928 13 - 38 (11) - 53 (12) 25 - 42 (11)
927 13 - 41 (12) - 44 (11) 21 - 45 (12)
Sta­alfrßvik 2,12 cm2 2,12 mm 2,23 mm

1) Hljˇ­myndir - me­altal mŠlinga ß 12. rifi og 3. spjaldhryggjarli­
2) Hljˇ­myndir - me­altal 4 mŠlinga ß 3. spjaldhryggjarli­.
T÷lur Ý sviga sřna r÷­un hr˙tanna.

Ekki er endanlega hŠgt a­ leggja dˇm ß gildi ■essara mŠlinga, fyrr en skrokkar hafa veri­ krufnir Ý v÷­va, fitu og bein, og hefur ■a­ t.d. sřnt sig Ý breskum rannsˇknum, a­ ■a­ eru ekki endilega s÷mu HLM-mŠlingar sem best lřsa stŠr­ bakv÷­vans og v÷­vahlutfalli skrokksins (33). Ůa­ er ■ˇ fyllilega ljˇst, bŠ­i af okkar takm÷rku­u reynslu og reynslu annarra, a­ unnt er a­ bŠta nßkvŠmni Ý vali lÝflamba me­ ■vÝ a­ nota hljˇ­myndir samhli­a ÷­ru mati.

ULL OG GĂRUR
Ull og gŠrur gefa n˙ 8,0% af ver­mŠtum sau­fjßrafur­a samkvŠmt ver­lagsgrundvelli, og hefur ■a­ hlutfall ekki veri­ svo lßgt um langt ßrabil. MikilvŠgi ■essara afur­a ver­ur ■ˇ ekki eing÷ngu meti­ ˙t frß ■vÝ hversu miki­ ■Šr gefa bˇndanum Ý a­ra h÷nd, heldur ber jafnframt a­ taka tillit til ■ess hva­a ■ř­ingu ■Šr hafa fyrir ver­mŠta- og atvinnusk÷pun Ý landinu. ŮvÝ mi­ur eru ■ar řmsar blikur ß lofti, ekki sÝst hva­ ullari­na­inn var­ar.
Um ■essi efni hafa yfirgripsmikil erindi veri­ flutt og prentu­ ß undanf÷rnum ßrum, og mß ■ar nefna erindi Stefßns A­alsteinssonar ß sau­fjßrrŠktarrß­stefnu 1982 (34), sj÷ erindi sÚrfrŠ­inga og fulltr˙a i­na­arins ß rß­unautafundi 1986 og loks erindi Emmu Ey■ˇrsdˇttur ß rß­unautafundi 1988 (2).
Fulltr˙ar ullari­na­arins kvarta yfir lÚlegum gŠ­um Ýslensku ullarinnar, og telja mikinn hluta hennar ˇhŠfan til framlei­slu ß gŠ­av÷ru. Annars vegar eru řmsir me­fer­argallar svo sem ■ˇfi, ˇhreinindi og stŠkjugulka. Hins vegar koma til e­lisgallar, sem ß hvÝtu ullinni eru helstir gular illhŠrur, of grˇft og misgrˇft tog og d÷kkir blettir (35). Um d÷kku ullina ver­ur ekki fj÷lyrt hÚr; h˙n ß n˙ ekki upp ß pallbor­i­ hjß ullari­na­inum, en talsver­ eftirspurn er eftir henni til handi­na­ar.
Emma Ey■ˇrsdˇttir (2) lřsir rŠktunarmarkmi­um fyrir ullari­na­inn ß eftirfarandi hßtt:
1) A­ framlei­a hvÝta, ■elmikla ull me­ j÷fnu og fÝnu togi, sem sÚ laus vi­ gular og hvÝtar illhŠrur.
2) A­ auka ullarmagn Ý 2,5-3,0 kg eftir vetrarfˇ­ra­a kind.
3) A­ minnka hlutfall mislitrar ullar, sÚrstaklega ˇhreinna lita.
Íllum ■essum markmi­um mß nß me­ skipulag­ri rŠktun, ef orkunni er beint Ý ■ß ßtt. Arfgengi ß gŠruflokki, sem metur fyrst og fremst ˙tbrei­slu gulra hßra, er hßtt, og hefur ■a­, me­ einni undantekningu veri­ meti­ ß bilinu 0,46-0,60 (36). Einstaklings˙rval skilar ■vÝ skjˇtum ßrangri, eins og rannsˇknir hafa sřnt. LitblŠr lamba a­ vori gefur gˇ­a vÝsbendingu um ˙tbei­slu ß gulku Ý gŠrum a­ hausti og Ý ull sÝ­ar ß Švinni (37). HŠgt er me­ allgˇ­u ÷ryggi a­ gefa einkunnir fyrir ullarmagn og grˇfleika togs ß haustl÷mbum. Fylgni ■eirra einkunna vi­ beinar mŠlingar ß s÷mu eiginleikum er allgˇ­, ■annig a­ nota mß einkunnagj÷fina vi­ val ß kynbˇtafÚ (2). Arfgengi eiginleikanna er nŠgilegt til a­ nß framf÷rum, ekki sÝst ef saman fara einstaklings- og Štternis˙rval. Margir bŠndur hafa ■egar nß­ ■vÝ markmi­i a­ framlei­a um e­a yfir 3 kg af ull eftir vetrarfˇ­ra­a kind. Hva­ vi­kemur ˙rvali fyrir auknum ullar■unga, ver­ur ■ˇ a­ hafa Ý huga, a­ milli ullarmagns og grˇfleika er jßkvŠ­ erf­afylgni, og ■vÝ mun stÝft ˙rval fyrir ■ungu reifi lei­a til lakari gŠ­a, ef ekki er samtÝmis vali­ gegn grˇfleikanum.
Helstu kostir Ýslenskra gŠra til klŠ­ager­ar eru hversu lÚttar ■Šr eru og mj˙kar. Le­ri­ er ■unnt og ullin gisin en samt hlř (38). E­lisgallar ß gŠrunum eru tvenns konar, annars vegar ullargallar, ■eir s÷mu og ß­ur voru raktir, en hins vegar skinngallar. Langsamlega alvarlegasti gallinn er tvÝskinnungur, sem jafnframt er hßarfgengur (h2=0,7). Vandinn vi­ a­ ˙trřma honum er sß, a­ hann kemur ekki Ý ljˇs fyrr en ß sÝ­ustu stigum verkunar, og ■vÝ eru afkvŠmarannsˇknir Ý ■essu tilliti bŠ­i dřrar og seinlegar, ■ˇtt reyndar hafi veri­. Ůß er tvÝskinnungur erf­alega neikvŠtt tengdur skinn■yngd, ■annig a­ hann er algengari Ý ■unnum og lÚttum skinnum, sem a­ ÷­ru leyti eru eftirsˇttasta hrßefni­. HÚr er brřnasta vi­fangsefni­ a­ leita einfaldrar a­fer­ar til a­ segja fyrir um vŠntanlegan tvÝskinnung ß lifandi l÷mbum e­a ß ˇverku­um gŠrum.
Nokkrar rannsˇknir hafa fari­ fram ß pelsgŠ­um Ýslenskra lamba (34, 36), og rŠktun ß grßu feldfÚ er stundu­ Ý smßum stÝl af nokkrum bŠndum. Ljˇst er, a­ s˙ rŠktun ß langt Ý land me­ a­ nß ■eim gŠ­um sem a­ er stefnt og best ■ekkjast, t.d. Ý GotlandsfÚ. Ůß er einnig a­ sumu leyti um a­ rŠ­a andstŠ­ markmi­ vi­ ullarframlei­slu og ■vÝ vafasamt, a­ ■essi rŠktun muni reynast ar­bŠr. Eigi a­ fß ˙r ■vÝ skori­, ver­ur a­ koma henni ß fastari rannsˇknagrundv÷ll og skilgreina betur en gert hefur veri­.
Fyrstu samanbur­arrannsˇknir ß afur­ahŠfni alhvÝtra og gulra ßa gßfu vissar vÝsbendingar um, a­ gula fÚ­ hef­i betur (39, 40). Hins vegar er lÝklegt, a­ ■etta hafi stafa­ af str÷ngu litar˙rali Ý hvÝta fÚnu, ■annig a­ ■a­ hafi veri­ minna vali­ me­ tilliti til annarra eiginleika. Telja mß vÝst, a­ sameina megi Ý Ýslenska fjßrstofninum Šskilegustu eiginleika til bŠ­i ullar- og kj÷tframlei­slu, og a­ ■vÝ ber a­ stefna.

LOKAORđ
HÚr a­ framan hefur veri­ fjalla­ um meginmarkmi­ Ý Ýslenskri sau­fjßrrŠkt, raktar helstu a­fer­ir sem beitt er vi­ kynbŠturnar og drepi­ ß sÚrstaka ßherslu■Štti og nřmŠli til aukins ßrangurs. ŮvÝ fer fjarri a­ ÷llum ■ßttum hafi veri­ ger­ skil, og hef­i t.d. veri­ ver­ugt a­ koma inn ß hugsanlegar breytingar ß framlei­sluhßttum, s.s. slßtrun ß mismunandi ßrstÝma, ˙rvinnslu ˙r sau­amjˇlk o.fl. og hvernig ■a­ snřr a­ kynbˇtastarfinu. Ůß hefur ekki veri­ fjalla­ sÚrstaklega um erf­agalla, en ■eir eru sumir ■ess e­lis, a­ menn ■urfa a­ vera sÚrstaklega ß var­bergi gagnvart ■eim Ý rŠktuninni.
═ erindi sem ■essu er lÝka ßstŠ­a til a­ velta fyrir sÚr, hvort Ýslenska fjßrkyni­ sÚ endilega ■a­ eina rÚtta til a­ byggja sau­fjßrb˙skap hÚr ß. Vi­ ■vÝ er ekkert einhlÝtt svar. Vissulega hrŠ­ir reynsla fortÝ­arinnar, en ß hinn bˇginn er n˙ til sta­ar s˙ tŠkni, a­ Štla ver­ur a­ innflutningur nřrra stofna sÚ m÷gulegur ßn teljandi ßhŠttu af smitsj˙kdˇmum, ef nŠgilegrar var˙­ar er gŠtt.
═slenska fÚ­ er a­ e­lisfari frjˇsamt og mjˇlkurlagi­, og ullin hefur sÚrstŠ­a eiginleika, sem flestir telja ßstŠ­u til a­ vi­halda. Ţmis erlend fjßrkyn b˙a hins vegar yfir meiri vaxtargetu og betri holdaeiginleikum. Ůß eiginleika mŠtti vafalÝti­ bŠta me­ innflutningi fjßr af v÷ldu kyni, sem nota­ vŠri hÚr til einblendingsrŠktunar, a­ ■vÝ tilskyldu a­ ■a­ fÚ ■rÝfist vi­ Ýslenskar a­stŠ­ur og skapa ekki sÚrstaka erfi­leika, t.d. vi­ bur­. Ůa­ vŠri vissulega spennandi rannsˇknarverkefni a­ reyna slÝka rŠktun ß tilraunab˙i, ■ˇtt ekki hafi enn ■ˇtt ßstŠ­a til a­ sŠkja um slÝkt. Ů÷rfina fyrir ■essa bl÷ndun ver­ur einnig a­ meta Ý ljˇsi ■ess, a­ innan okkar eigin kyns er mikill breytileiki sem gefur m÷guleika ß a­ bŠta til muna kj÷tframlei­slu okkar. Ůß ber a­ hafa Ý huga, a­ ß ═slandi er engin hef­ fyrir blendingsrŠkt, og ■vÝ tvÝsřnt hvernig tŠkist a­ vi­halda til langframa tveim e­a fleirum hreinum fjßrkynjum. Ůa­ er mikilvŠgt a­ var­veita Ýslenska fjßrkyni­ hreint, vegna ■ess a­ ■a­ břr yfir řmsum sÚrstŠ­um eiginleikum, s.s. litafj÷lbreytni, ullarger­ og vissum ■ßttum er snerta frjˇsemi. Ůessir eiginleikar kunna sÝ­ar a­ reynast ver­mŠtir til ˙tflutnings og hafa ■egar vaki­ athygli vÝ­a erlendis. Ůegar hefur ˙tflutningur ßtt sÚr sta­ ß ■essum forsendum, ■ˇtt Ý smßum stÝl sÚ.
SŠ­ingarnar eru og ver­a enn um sinn virkasta tŠki­, sem vi­ h÷fum til a­ ˙tbrei­a erf­aframfarir Ý stofninum. ┴rangurinn rŠ­st og mun rß­ast af ■vÝ hversu vel tekst til um val hr˙ta og hvernig a­ ÷­ru leyti tekst a­ fß bŠndur til ■ßttt÷ku. Val sŠ­ingarhr˙ta er ßvalt vandasamt, ekki sÝst vegna ■ess hve upplřsingar um gildi hr˙ta sem Šrfe­ra eru oftast takmarka­ar, me­an ■eir eru enn ß gˇ­um aldri. Ůa­ ß a­ hvetja bŠndur til a­ nota miki­ ßlitlega lambhr˙ta og setja ß undan ■eim, en ■a­ vir­ast margir ˇttast. Ůß ß ■a­ a­ vera fast markmi­ a­ taka ekki inn ß st÷­var hr˙ta, nema ■eir hafi veri­ afkvŠmaprˇfa­ir me­ tilliti til vaxtar og kj÷teiginleika og, ef vi­ ver­ur komi­, gŠrugŠ­a einnig.

HEIMILDIR

1) Sigurgeir Ůorgeirsson og Stefßn Sch Thorsteinsson 1988. Kynbˇtastefna me­ tilliti til kj÷tframlei­slu. Rß­unautafundur 1988, bls. 34-48.

2) Emma Ey■ˇrsdˇttir 1988. Kynbˇtastefna me­ tilliti til ullar- og gŠruframlei­slu. Rß­unautafundur 1988, bls. 49-60.

3) Sigurgeir Ůorgeirsson 1988. Sau­fjßrkynbŠtur og kj÷tgŠ­i. Hvernig ß a­ breg­ast vi­ breyttum a­stŠ­um? ┴rbˇk landb˙na­arins 38, 283-301.

4) Stefßn Sch. Thorsteinsson og Sigurgeir Ůorgeirsson 1989. Winterfeeding, housing and management. ═ Reproduction, Growth and Nutrition in Sheep. Dr. Halldˇr Pßlsson Memorial Publication, bls. 113-145. Rala og B.═.

5) Sveinn HallgrÝmsson 1971. Ni­urst÷­ur athugana ß arfgengi lifandi lamba og fall■unga lamba. B˙fjßrrŠktarrß­stefna, ReykjavÝk (fj÷lrit).

6) Jˇn V. Jˇnmundsson 1976. Studies on autumn weight of Icelandic lambs. II. Heritability estimates. ═sl. landb˙na­arrannsˇknir 8(1-2), 54-58.

7) Jˇn V. Jˇnmundsson 1977. A study of data from the sheep recording associations in Iceland. I. Sources of variations in weights of lambs. ═sl. landb˙na­arrannsˇknir 9(1), 16-30.

8) Stefßn A­alsteinsson og Jˇn V. Jˇnmundsson 1978. GŠruflokkun og ■ungi Ýslenskra lamba III. ┌rval fyrir ■unga ß fŠti fyrir Štterni. ═sl. landb˙na­arrannsˇknir 10(1), 90-99.

9) Stefßn Sch. Thorteinsson og Hˇlmgeir Bj÷rnsson 1982. Genetic studies on carcass traits in Icelandic lambs. I. Estimates of genetic parameters of carcass traits, live weight at weaning and carcass weight. Livest. Prod. Sci. 8, 489-505.

10) Stefßn A­alsteinsson 1966. Afkomsgransking av vŠrer-metotikk. NJF-fundur, ReykajvÝk (fj÷lrit).

11) Stefßn A­alsteinsson 1971. Kynbˇtaeinkunn ßa. ═sl. landb˙na­arrannsˇknir 3(1), 28-38.

12) Jˇn V. Jˇnmundsson 1977. A study of data from the sheep recording associations in Iceland. II. Ewe production traits. ═sl. landb˙na­arrannsˇknir 9(1), 31-42.

13) Jˇn V. Jˇnmundsson, Stefßn A­alsteinsson og Jˇn T. SteingrÝmsson 1977. Ullar■ungi ßa og tengsl hans vi­ a­ra framlei­slueiginleika. ═sl. landb˙na­arrannsˇknir 9(1), 50-62.

14) Jˇn V. Jˇnmundsson 1981. Tengsl beinna ßhrifa og mˇ­urßhrifa ß haust■unga lamba. ═sl. landb˙na­arrannsˇknir 13(1-2), 41-47.

15) T.S. Chang og A.L. Rae 1972. The genetic basis of growth, reproduction and maternal environment in Romney ewes. II. Genetic covariation between hogget characters, fertility and maternal environment of ewe. Aust. J. Agric. Res. 23, 149-165.

16) E.D. Eikje 1975. Studies on sheep production records. VII. Genetic, phenotypic and environmental parameters for productivity traits of ewes. Acta Agric. Scandinavica 25, 242-252.

17) J.P. Hanrahan 1976. Maternal effects and selection response with an application to sheep data. Anim. Prod. 22, 359-369.

18) Jˇn V. Jˇnmundsson 1979. Einkunnir Ý b˙fjßrrŠktarfÚl÷gunum. Handbˇk bŠnda 1979, bls. 187-199.

19) Sveinn HallgrÝmsson 1978. Sheep recording in Iceland. EAAP, Stokkhˇlmi (fj÷lrit).

20) Sveinn HallgrÝmsson og Jˇn V. Jˇnmundsson 1979. Estimation of breeding value in Icelandic sheep. EAAP, Harrogate (fj÷lrit).

21) Jˇn V. Jˇnmundsson 1986. Sheep breeding organisation and recording in Iceland. Proc. N.Z. Soc. Anim. Prod. 46, 111-115.

22) Halldˇr Pßlsson 1983. Stefnur Ý sau­fjßrrŠkt hÚr ß landi. B˙na­arriti­ 96, 301-328 og sÚrrit "Um sau­fjßrrŠkt".

23) Sigurgeir Ůorgeirsson og Stefßn Sch. Thorsteinsson 1985. Dilkakj÷tsmat og kj÷tgŠ­arannsˇknir. Rß­unautafundur 1985, bls. 226-235.

24) Sigurgeir Ůorgeirsson o.fl. 1989. Samanbur­ur ß nřtingar- og ver­gildi dilkakj÷ts Ý mismunandi gŠ­aflokkum. ┴rbˇk landb˙na­arins 39, 222-249.

25) Stefßn Sch. Thorsteinsson 1983. Erf­ir ß vaxtarlagi og kj÷tgŠ­um me­ sÚrst÷ku tilliti til legglengdar. B˙na­arriti­ 96, 474-495 og sÚrrit "Um sau­fjßrrŠkt".

26) Ůorvaldur ┴rnason og Stefßn Sch. Thorsteinsson 1982. Genetic studies of carcass traits in Icelandic twin ram lambs. II. Analysis of principal components and construction of selection indices. Livest. Prod. Sci. 8, 507-517.

27) Sveinn HallgrÝmsson 1980. AfkvŠmarannsˇknir ß hr˙tum. Handbˇk bŠnda 1980, bls. 156-160.

28) G. Simm 1987. Carcass evaluation in sheep breeding. ═ New Technigues in Sheep Production, bls. 125-144. Butterworths, London.

29) East of Scotland College of Agriculture 1989. Breeding leaner lamb. The ESCA Suffolk Project (bŠklingur).

30) N.E. Jensen 1990. Individpr÷ver af vŠdderlam 1990. Statens Husdyrbrugsfors÷g, 684. beretning.

31) Stefßn Sch. Thorsteinsson 1983. Gildi mŠlinga ß lifandi l÷mbum Ý kynbˇtum fyrir vaxtarlagi og kj÷tgŠ­um. B˙na­arriti­ 96, 357-364 og sÚrrit "Um sau­fjßrrŠkt".

32) Stefßn Sch. Thorsteinsson og Sigurgeir Ůorgeirsson 1986. The relationship of live animal measurements and various carcass traits in Icelandic twin ram lambs. EAAP, Budapest (fj÷lrit).

33) A.J. Kempster, A. Cuthbertson og G. Harrington 1982. Carcass Evaluation in Livestock Breeding, Production and Marketing. Granada Publishing Ltd.

34) Stefßn A­alsteinsson 1983. Ull og gŠrur. B˙na­arriti­ 96, 390-398 og sÚrrit "Um sau­fjßrrŠkt".

35) Gu­jˇn Kristinsson 1986. E­liskostir og e­lisgallar Ýslenskrar ullar. Rß­unautafundur 1986, bls. 69-71.

36) Stefßn A­alsteinsson 1986. Yfirlit um rannsˇknir ß ull og gŠrum. Rß­unautafundur 1986, bls. 56-68.

37) Stefßn A­alsteinsson 1962. Gulur litur ß l÷mbum og flokkun ß ull og gŠrum. Freyr 58, 209-211.

38) Oddur EirÝksson 1986. ═slenskar gŠrur sem hrßefni Ý s˙tunari­na­i. Rß­unautafundur 1986, bls. 88-90.

39) Stefßn A­alsteinsson 1975. Occurrence and inheritance of tan colour in Icelandic sheep. ═sl. landb˙na­arrannsˇknir 7(1-2), 55-62.

40) Stefßn A­alsteinsson 1976. Val eftir hvÝtum lit og afur­asemi ßa. Freyr 71, 12-13.



Upplřsinga■jˇnusta landb˙na­arins, BŠndah÷llinni v/Hagatorg
IS-107 ReykjavÝk,, sÝmi 563 0300
uppl@bi.bondi.is